Studierejse til Ukraine.

1. Ukraine 2013

2. Ukraine 2013

3. Ukraine 2013

Internt referat fra turen til Ukraine med Dansk International Humanitarien AID.

1´ dag. 25. maj 2013.

Alle deltagere i turen mødtes hos Jens Rabjerg i Videbæk til afgang med bussen kl. 7.00. Vi kom ikke af sted i den aftalte bus, da der var problemer med den, og traileren til vores bagage viste sig at have en sten i dækket, som var blevet flad i løbet af natten, men efter lapning kom vi af sted i godt humør.

Vi gjorde som aftalt holdt med 2-3 timers interval, for at blandt andet at spise vores medbragte frokost og strække benene.

Køreturen på ca. 770 km. til den Tysk-Polske grænse gik planmæssig og vi blev indlogeret på Hotel Promis i Polen, hvor vi fik aftensmad.

2' dag. 26. maj 2013.

Efter morgenmaden kørte vi videre gennem polen til Zakopana i øsende regn, så vi kunne ikke rigtig nyde den skønne natur, men det kunne ikke ødelægge humøret, vi sang, hyggede os og havde de sædvanlige stop.

I Zakopana, i Polen, overnattede vi på Pension Dworek Pod Giewontem efter at havde fået aftensmad.

Det havde igen været en lang tur på 540 km i regnvejr.

3´dag. 27 maj 2013.

Denne morgen går turen videre gennem Slovakiet til den Ukrainske grænse, her bliver bussen stoppet og kan ikke komme ind i Ukraine, da busselskabet ikke har fået rettet ombytning af busserne på papirerne, så den bus vi kører i er ikke registreret på papirerne, og kan derfor ikke komme ind i landet. Vi får al vores bagage læsset af traileren, og får fat i 3 taxaer der så kører os til Hotel Kamelot i Ukraine. Chaufføren, Bent og Peter må derefter køre bussen tilbage til Slovakiet, efterlade den der og tage en taxa tilbage til hotellet. Det blev ”tidlig morgen” inden de kom til køjs.

Den dag kørte vi 250 km.

4'dag. 28. maj 2013.

Til de 3 dage vi skulle være i Ukraine, blev der lejet en bus, fra et lokalt firma.

Som tolk havde vi Lola, en lokal kvinde, der arbejder meget med og for zigøjnerne. Da hun er kendt af dem som velgører og hjælper, kunne vi få lov til at komme ind i lejrene og også tage foto.

Vi havde også hjælp af Peter Fjelstrup, der arbejder inden for humanitær hjælp i udviklingslandene. Også han var en uvurderlig hjælp, lige fra problemerne ved grænsen, til besøgene rundt i byen og på hotellet, da alle kun talte det lokale sprog.

Efter morgenmaden gik turen, efter at Lola var stået på bussen inde i byen, ud til den første zigøjnerlejr Pirogova, hvor vi var rundt for at se lejren, og det var svært på, at se hvor dårligt de boede. Der er ikke noget der hedder gader, der er stier mellem husene, og når det har regnet, er det bare mudder, at gå rundt i. Selve husene har ingen varme og er utætte, så i kolde perioder er det bare overlevelse, det drejer sig om.

Vi var inde i flere af husene, der var som regel 1 – 2 rum, hvor senge helt dominerede, der boede alle medlemmer af familien, sengene så ud til at være det vigtigste møbel, både til ophold om dagen, og børnene sov flere sammen om natten. En ældre dame tog mig i hånden, for stolt at vise mig sin seng med madras, som hun havde fået fra Herborg.

Vi havde en del tøj, legetøj og slik med til børnene.

Så gik turen til marked for at købe madolie og bulgur, da Lola vidste, at det var det bedste, vi kunne have med til den anden lejr Sjakte. Der boede 38 familier, og de var om muligt endnu fattigere og boede endnu dårligere, end man i sin vildeste fantasi kan forestille sig. Der var en vandhane i hele lejren, og boligerne var skure, der var tømret sammen af hvad der lige var til at få fat i. Gulve af ler, med måtter eller rester af linoleum, utætte tage hvor plastik dækkede de største huller, ingen varme og ofte ingen vinduer. Der var også mange med tuberkulose, en ung mor til 3 børn, var død dagen før vi kom. Der er ingen hjælp at få, da de ikke er registrerede, men man kan få hjælp til børn, i de første 3 år de lever, det er alt.

Et af de opmuntrende ting vi så var et skoleprojekt, hvor der gik 264 børn fra 6 år fordelt på 9 klasser. De fik en god undervisning, og der var pænt og rent. Men udstyret var meget spartansk, i skolekøkkenet var der f. eks. ikke 2 kopper, der var ens. På værkstedet var en meget gammel søjleboremaskine, lærerværelset var også undervisningslokale. Men selv om de selvfølgelig havde mange ønsker, var de meget glade for og stolte af de få ting, de havde. Vi så mange af de ting, vi har sendt ned. Blandt andet skolemøbler og tavler.

På en grund overfor har zigøjnerne fået et faldefærdigt hus, som de selv ved hjælp af donationer og frivilligt arbejde, vil lave i stand. Den skal bruges for at tilvænne de mindre børn, inden de kan komme i rigtig skole. Det er også meningen, at det skal være et socialt center, der kan hjælpe zigøjnerne med at blive registreret, da de er analfabeter og mange slet ikke er registreret, og derfor heller ikke kan få nogen form for hjælp. Tanken er også, at der oprettes en sundhedsklinik. Alt dette er fremtidsdrømme, men uden drømme er der ingen håb for fremtiden. For ca. 5000 € regner de med at kunne købe de materialer, der skal bruges, så de vil prøve at få nogle sponsorater. Der er en der har givet nye døre, og en anden har givet vinduer. Så vi håber dette vil lykkes for dem. En af deltagerne gav straks 1.000 kr. til projektet.

Da vi kom tilbage til hotellet, kørte bussen op på toppen af bjerget, hvor der ligger en gammel borgruin, og de der var friske gik en tur derop, inden vi kørte ned på hotellet til aftensmad og hyggeligt samvær.

5´ dag. 29. maj 2013.

Vi startede dagen med et besøg i en gammel borg, der nu er museum.

Det var helt fantastisk at se alle de store samlinger af musikinstrumenter, mange dyr fra området både bjørne og krondyr, flotte fossiler og loftmalerier m.m., og borgens oprindelige udseende vist på en tegning. Vi gik også rundt mellem resterne af de gamle borgmure, og fik her en fornemmelse af, hvor stort det engang har været. Dernæst var vi inde i en meget smuk kirke, med skønne mosaikvinduer og en flot udsmykning, ganske anderledes end de enkle kirker, vi er vant til og holder af.

Så var der total afslapning, en slentretur igennem byen, frokost og besøg i et supermarked. Derefter var vi på et stort marked i 2 etager, der var fødevarer i stuen og meget blandet på 1´ste sal. Det mest mærkelige for mig var poser med hønsefødder og hoveder, jeg syntes det var lidt uhyggeligt, men intet må jo gå til spilde.

På vej hjem til hotellet, var vi nede for at se et bokse/motionscenter. Hovedsponser for dette projekt, er en forretningsmand, der har lejet kælderlokaler og istandsat dem, så de unge fra det fattige område kan komme ned og styrketræne, uden at betale kontingent. Det bliver brugt flittigt af ca. 160 børn og unge om ugen. Han havde også anlagt en stor indhegnet fodboldbane på arealet udenfor. Hvis der dog bare var flere med samme uddannelse og mulighed for det, der ville bruge lidt af deres tid og penge, så ville en del af de unge få mere ud af tilværelsen. Det er et stort socialt arbejde han lægger i det.

Vi kunne igen se, at nogle af de ting vi havde sendt derned var i brug.

Så vi var mange med trætte ben, der vendte hjem til hotellet for at spise og hygge.

6. dag. 30. maj 2013.

Også i dag skulle blive en travl dag med mange indtryk.

Vi startede med et besøg på et tuberkulose-sanatorie, og blev vist rundt på de forskellige undersøgelses/behandlings afdelinger af lederen, der også var læge. Det jeg først lagde mærke til, var at der var fantastisk rent overalt. Alt skinnede, håndvaske, vandhaner, borde, stole, gulve ja, alt lugtede af renhed. Men lægeudstyret var meget mangelfuldt. De manglede stort set alt (efter vore normer) og det de havde, var meget gammelt. Men vi så en hel del kantineborde og stole, måtter og andre ting, de havde fået fra Herborg. De havde også ønsker til os, når vi engang igen skulle sende noget ned til dem. Blandt andet operationskitler, handsker og masker, også gerne instrumenter til undersøgelse af patienterne. De har også modtaget en del kørestole og rollatorer, og da de fleste af patienterne er meget dårlige, ville de gerne, om vi kunne sende flere.

Vi var inde på en stue, hvor der var 2 små børn. Forældrene var ukendte, og man regnede ikke med, at de blev ret gamle, da man ikke havde mulighed for at hjælpe dem. De havde lige haft et dødsfald, en lille dreng på tre år, han vejede kun 5 kg. De havde ikke midlerne til at hjælpe ham.

Der var også et lille pænt kapel, hvor man kunne gå ind, når man havde behov for det. Hospitalet modtager 23g (15,78 kr.) pr patient i døgnet. Pengene bliver brugt til kost, da god mad er den bedste medicin.å tog vi ud til ”Holme zigøjnerne”, Lola havde købt en hel del sæbe og dåser med grøntsager. En af deltagerne havde en masse kaffe med. Der var også en hel del tøj. De havde en lille ”kirke” og præsten skulle så fordele de ting, vi havde med. Vi var så rundt for at se på lejren. Nogle af husene var ganske pæne i forhold til det, vi var vant til at se. Men vi så også nogle, der var bygget op af ”mursten” de selv havde lavet af mudder forstærket med græs, og derefter tørret, andre var flækket sammen af brædder og plastik. Børnene ville gerne tale med os og fotograferes.

Der var specielt 3 små børn på ca. 3 – 4- 5 år, de var meget spinkle og gik hele tiden med hinanden i hånden, og de fulgte os som skygger. Det var meget rart at se, hvordan de lidt større børn, tog sig af de helt små.

Men der var den ”sædvanlige” armod og hos nogle håbløshed, at se hos mange af de voksne.

Vi tog så ind til byen og fik frokost. Inde i byen var vi hos 3 fattige Ukrainske familier, de boede inde i baggårde, og et sted boede der 8 personer i to små rum, de havde et lille køkken, hvor gassen brændte, for at give lidt varme. Men ellers lignede rummene dem, vi havde set hidtil. Den eneste forskel var, at der her ”kun” var 2 familier samlet på samme sted og 1 familie alene i en baggård. Men mangelen på de daglige fornødenheder var de samme. Og de modtager også hjælp fra os.

Til sidst skulle vi besøge Lolas kirke. Det var en stor stue på anden sal i en gammel bygning. Men det var pænt istandsat, og de havde et fint musikanlæg. De havde lavet en festgudstjeneste, fordi vi kom. Det var seks unge piger og tre unge mænd der stod for sang og musik. Det startede med at de unge sang, derefter holdt præsten en prædiken, der blev tolket til Engelsk. Det var meget højt men, syntes jeg, fantastisk gribende, da de sang deres lovprisningssange. De var alle zigøjnerne og pigerne klædt i lange farvestrålende kjoler dansede og sang. Så talte Peter og derefter var vi oppe at synge for dem, og Anna-Lise sang en solo. Det var ganske anderledes, end de var vant til. Så sang og dansede de unge igen. Vi havde haft sodavand, kager og lidt slik med, det blev så serveret, da vi takkede for en dejlig oplevelse og kørte tilbage til vores sidste aften på hotellet.

Lola og hendes mand kom senere for at slutte et godt samvær, og vi fik lejlighed til at takke hende, for at have gjort det muligt for os, at komme så tæt på befolkningen.

7'. dag. 31.maj 2013.

Næste morgen startede den lange tur hjem til Danmark. Vi fulgte samme rute, som den vi tog ned til Ukraine. Men der var en forskel, for vejret var i starten meget flot, så vores pauser blev brugt til at nyde den meget smukke natur.

Da vi var inde på en tankstation, for at tanke og spise, var der en veteranbilklub, der havde udflugt. Det var imponerende, at se så mange velholdte biler, og menneskene havde tøj på, der passede til bilernes årgang. Men da vi kom længere nordpå, begyndte det at regne meget voldsomt Det ødelagde dog ikke humøret i bussen, vi hjalp hinanden med blandt andet, at synge alle de børnesange, vi kunne huske.

Harald havde lavet en sang om vores tur, den måtte vi også synge et par gange.

Turen sluttede på gårdspladsen ved Jens i Herborg søndag aften den 2. juni 2013.

Vi var alle enige om, at det havde været oplevelsesrig tur, og det var dejligt at få bekræftet, at mange af de ting vi havde sendt derned, havde gjort stor gavn.

Jeg vil gerne personligt takke alle for et godt samvær.

Hilsen Inger.

Til de der stadig ønsker at være med til at støtte op om vores arbejde, eller har fået lyst til at være medlem af vores organisation, kan oplyses, at kontingent for 2013 er kr. 100 om året for en husstand, og beløbet kan indbetales/overføres til bankkonto : 7652 2196427

Beløbet kan fratrækkes i skat.

Vi kan oplyse, at pengene der bliver indbetalt, går til humanitært arbejde, ture der arrangeres af organisationen, betales fuldt ud af deltagerne.

Arbejdet med at hente, sortere og pakke forsendelserne bliver udført som frivilligt arbejde