Vore guide Oana Maria Dino

Dagbog fra turen til Rumænien med Dansk international Nødhjælp!

Som beskrevet og oplevet af Lissy Jacobsen!

D. 8. – 15. september 2024

Formålet med turen var at besøge de institutioner, som organisationen har doneret hjælp til og hermed også få et indblik i livet i Rumænien. Vi er 16 rejsedeltagere. Svend Erik er vores rejseleder sammen med Oana Maria Dinu, som er vores guide og tolk. Maria er rumæner, men har boet i Danmark i mange år.

1. dag Vi mødes i Billund lufthavn og hilser på hinanden. Nogle kender hinanden, men ikke alle. Vi lander i Iasi i det nordøstlige Rumænien og rejser i ugens løb længere sydpå, indtil vi kommer til Bukarest. Det er dejligt sommervejr. I lufthavnen hentes vi af chaufføren, som i en 16- personers bus vil køre for os hele ugen. Vi spiser frokost i hotellets restaurant og tager ind til centrum af byen, som er lidt mindre end Århus. Det er en smuk by med flotte blomsterbede, parker og store velbevarede bygninger. Vi spiser aftensmad på hotellets terrasse. Hver aften mødes vi alle til en fælles snak, drikker kaffe og synger sammen. Der bor ikke andre på hotellet.

2. dag Igen dejligt solskinsvejr. Morgenmad på hotellerne er beregnet til 16 personer, så der bliver ikke en masse mad tilovers. I dag skal vi besøge 2 plejehjem. Vi synger morgensang i bussen hver dag. Der er en stor kontrast mellem storbyen og landområderne med mindre landsbyer. Husene er dårligt vedligeholdt, ligger tæt, alle har hegn ud til vejen, nogle har en brønd foran huset, og mange har høns, vin, frugt og majs i haven. Indimellem er der også store fine huse og dyre biler. Vi ser små og store dyrkede marker, nogle er høstet og tilsået med hvede, og der er mange majsmarker. Vi ser flest små gamle traktorer. Der er får på marken, som vogtes af en hyrde og en hund. Køer går spredt på markerne uden indhegning. Der er næsten ingen græs, for det er meget tørt. Vi ser enkelte hestevogne med nummerplade. Institutionerne, vi besøger, er omgivet af hegn og der er vagt ved porten. 1. plejehjem er i Bivolari, hvor de for nyligt har renoveret flere bygninger og fået gode faciliteter som skyllerum, sygeplejekontor, enkelte overvågningsudstyr, vaskerum og opholdsstue. Men der er meget trangt med plads på stuerne, hvor beboerne bor. Der er kun plads til senge og et sengebord, og der bor flere i hvert rum. Alle de steder, vi besøger, er utrolig gæstfrie og venlige, og vi får en hjertelig velkomst af personalet. De serverer også mad til os, selvom de har små midler at gøre med. 2. plejehjem i Podul Ikloaiei har endnu mindre plads til beboerne, og de har ikke engang en opholdsstue. Bygningerne trænger meget til renovering. Besøgene gør dybt indtryk på os.

3.dag Sløret solskin. Besøger landsbyen Banca, et område, der bor mange fattige i. Det første, vi møder, er et køretøj trukket af 2 køer med et læs håndplukket majs. Byens præst har aftalt besøg hos 2 ælder kvinder, som begge bor i faldefærdige huse, og de er gangbesværet og præget af alderdom. De giver dog udtryk for, at de er taknemlig for livet. Den ene fortæller, at hun bl.a. får hjælp af præstens 4-årige dreng, som kommer med vand hver dag. Præsten har 10 børn, de 5 er adopteret. Når skat er betalt har han 200 euro om måneden. 2 dage om ugen holder de en slags skole for nogle af byens børn. Vi ser deres kirke. I Rumænien er de fleste tilknyttet den Rumænske Ortodokse kirke. Næste sted er en skole, som organisationen har leveret møbler til. Men inden inviteres vi til stor middag. Vi bydes først på hjemmelavet snaps. Så får vi bl.a. en rumænsk nationalret: mâmâligâ, der er lavet af gult majsmel, en grød med creme fraiche og ost og en gryderet med vildsvin. Meget lækkert. På gården, hvor de også dyrker vin, har de mange husdyr på gårdspladsen – høns, gæs, kalkuner, køer og kalve. Bagefter kører vi ud til skolen. De har 2 små lokaler til 30 børn, og toiletterne er ikke med træk og slip. Næste hotel ligger i byen Bacau, der har 136.000 indbyggere.

4. dag Finregn men lun. I dag ser vi et par seværdigheder. Vi kører i flot bjerglandskab til vi kommer til saltminen Salina Turda. I en bus kører vi 3 km. ind i bjerget, hvor der nærmest er en by med flere gader, cafe, butik, forlystelsesaktiviteter, biograf og en kirke. Flotte og imponerende saltklipper. Herefter til et

mindested for faldne soldater under 1. verdenskrig ” The Mausoleum of Mârâsesti”. Undervejs til næste by, Buzau, hvor vi overnatter, kører vi i områder med kæmpe markarealer så langt øjet rækker. Her er der også vinmarker og solsikker, som nu er brune. Byen har 103.000 indbyggere. Det er nu silende regnvejr.

5. dag Det har regnet meget om natten, men det er stadig lunt. Vi besøger 2 psykiatriske hospitaler. Også her har man brug for renovering af bygningerne og alt for lidt plads i forhold til det antal patienter, der er her, men der er ikke økonomi til det. Alle steder har de brug for mere tøj, sengetøj, senge, kørestole, rollatorer og andre hjælpemidler. Sidste sted fik vi bl.a papanasi, en traditionel rumænsk dessert, som er stegte eller kogte donuts. På vej tilbage til hotellet ser vi en muddervulkan. Vejen dertil er meget humpet. Vi går på vulkanen op til toppen på mudder, der er mere eller mindre blød hvilket resulterer i, at vi fik meget klistret jord på vores sko, som vi forsøgte at få af, inden vi skulle ind i bussen igen. Vi ser også catedralen i byen Buzau. Overalt inde i kirken er der kalkmalerier i stærke farver, det er helt nymalet.

6. dag Skyfrit og meget varmet (25 – 30 grader) Forlader hotellet og besøger endnu et psykiatrisk hospital i Sapunari. Her er forholdene betydeligt bedre. Vi får overrakt en gave – et maleri af et landskab med en vej, der går op og ned og en blomst, der hænger ned i en snor – skal symbolisere, at livet går op og ned. Kører til Bukarest og bor på hotel i midtbyen ved et stort vejkryds. Vi overnatter der, men restauranten er lukket, fordi de ikke har kunnet skaffe personale. Mange folk i den arbejdsdygtige alder er rejst til andre europæiske lande for at arbejde der. Værtsparret er meget hjælpsomme og selskabelige. Vi må gerne købe mad, som vi spiser i deres restaurant. Vi går på byvandring i den gamle bydel, hvor der er mange mennesker og fyldt med restauranter og musik. Hjemme på hotellet er der meget larm fra biler og sporvogne, der skramler forbi.

7. dag Køligt, overskyet og regnvejr. Kører ind til Parlamentets Palads, som Chaucescos har bygget i 1984-89. Det er Europas største bygning, som ligger for enden af en lang, bred boulevard med springvand i midten og en Triumfbue, som ligner den i Paris. I Bukarest er der mange gamle og grå højhuse, som er dårligt vedligeholdte. Om eftermiddagen går vi rundt i byen på egen hånd. Om aftenen siger vi en stor tak til Maria, som har været rigtig god til at formidle og oversætte med gejst og indlevelse. Også tak til vores hjælpsomme og venlige chauffør, som har været dygtig til at køre os rundt i landet.

8. dag Turen er slut og vi skal med fly hjem. Vi har haft et dejligt samvær med hinanden og fået mange indtryk. Vi havde alle tøj med i kufferten fra centret i Herborg, som vi gav til plejehjemmene, skolen og præsten til uddeling. De 2 kvinder, vi besøgte, fik hver en pose madvarer, og præsten fik yderligere 10 poser med madvarer til uddeling blandt fattige. Men der er stadig brug for mere hjælp. Det er svært at forstå, at nogle i et EU-land lever under så fattige kår.