Videopræsentation Litauen 2014
Referat fra vores tur til Litauen
14.06.2014.
Vi samles i Herborg, hvor vi læsser bussen.
Det er en 50 personers bus og vi er kun 29 deltagere på turen, så der er også god plads inde i bussen til de ting, vi skal have med til vennerne i Litauen.
Kl. 6.30 kører vi fra Herborg mod Padborg, gennem Tyskland og 50 km. ind i Polen. Vi havde medbragt rundstykker og frokost. Middag, overnatning og morgenmad på Picaro Motel i Polen.
15.06.2014.
Efter morgenmad kørte vi videre gennem Polen, vi passerer Poznan og Warszawa (1.6 mill. Indbyggere).
Vi besøgte en lokal landmand ”Jurik”, der har arbejdet på en gård i Danmark, og gik en tur i den lille by, hvor vi mødte hyrden, der gik med køerne gennem landsbygaden, for at komme hjem til stalden. Der var bænke udenfor alle huse, hvor unge og ældre sad og nød aftenen og meget gerne ville i kontakt med os, selv om vi ikke kunne sproget, var der god kontakt..
Vi spiste og overnattede på Hotel Everest i Wegrow.
16.06.2014.
Efter morgenmaden på Hotel Everest, fortsatte vi mod Litauen, kørte forkert og kom ind i en kø af lastbiler, der skulle over grænsen til Rusland, vi fulgte GPSén der viste korteste vej, men den gik gennem Rusland, og det var vi ikke så interesserede i, så vi kørte 48 km. tilbage, for at komme tilbage på rette vej. Vi kom til grænsen til Litauen kl. ca. 16.00 og fortsatte til Hotel Vilnius Europolis, hvor vi overnattede de næste 4 nætter.
17. 06.2014.
Travl lang dag.
Besøgte ”Korshøjen” den ligger ca. 230 km. fra Vilnius og 10 km. nord for byen Siauliai. Det er et af Europas mest besynderlige og samtidig imponerende seværdigheder. På områder med de to bakker er der siden 1300-tallet blevet opstillet kors her, alle med baggrund i troen. Nogle er sat som minde om afdøde, andre i forbindelse med bønner.
Man kan se tusindvis af kors, der dækker området fuldstændigt i et virvar af indtryk. De er ikke alle originale fra Korshøjens første århundrede, idet myndighederne gennem 1900-tallet ryddede en del af højen. Befolkningen opstillede hurtigt kors på ny, og derved blev det enestående sted bevaret.
Efter frokost i Toliociai, gik turen til en lille by Siluva, ca 60 km. fra Toliociai for at besøge Jomfru Marija kirken.
Der var 2 kirker, en traditionel stor katolsk kirke med flotte udsmykninger og med en stor plads foran – hvor der, efter pave John Paul 2` besøg i 1993 og hans velsignelse af folket , blev opstillet, en statue af ham. For enden af denne plads var i 1457 den første kirke til ære for ”Fødselskirken af den hellige jomfru” opført her, den nedbrændte i 1497, i dag står så en mindre men meget imponerende hvid kirke på stedet, hvor historien siger, at Jomfru Maria åbenbarede sig.
Efter besøget mødtes vi med den Dalyte Raudoniene, den lokale journalist og en repræsentant fra Raseiniu kommune.
De fulgte os til rådhuset, hvor vi blev modtaget af borgmester Jonas Kurlavicius, der takkede for vores venskab til byen og landet. Vi fik et par flotte bøger om byen og dens seværdigheder, og der var dækket fint op med pindemadder og kaffe/te, som vi nød, medens vi talte med de Litauer, der var til stede.
Derefter kørte vi til et plejehjem/skole ”Raseiniu Specialop Mokykla” for 69 børn med sociale og intellektuelle problemer, både psykiske og fysiske handicap.
Nogle kan komme hjem hver dag, andre kan blive på skolen.
Børnene var på ferie, men vi blev vist rundt på skolen, af Direktør Angele Linartiene. Den ene del af skolen var flot istandsat, den anden del trængte meget til en kærlig hånd. Der blev på skolen gjort meget ud af de kreative fag, så derfor var LEGO klodserne meget velkomne. Vi fik vist et flot videoprogram, der viste deres mange arbejdsområder. Vi besøgte også deres museum i børnehjemmet. De fik en del dyner, puder, kørestole, toilet-/badstole, rollatorer, tøj og Lego byggeklodser, der var sponsoreret af LEGO koncernen.
Så kørte vi til et børnehjem for udsatte børn, hvis forældre ikke kunne passe dem på grund af misbrug. (alkohol, drugs). De var meget glade for alt, hvad vi havde med til dem. Der var meget hjemmestrikket f. eks. sokker, huer og bluser mellem det tøj vi havde med, også tøjdyr, skoletasker også her vakte LEGO byggeklodserne begejstring.
Derefter besøgte vi Ramonu landbosamfund. Her mødtes vi med de lokale folk og frivillige, der distribuerede nødhjælp til hele Litauen. Vi så deres hus, og her blev også givet en del LEGO, sko, tøj, kørestole og badstole.
På grund af den store hjertelige modtagelse vi fik overalt, blev vi 3 timer forsinket til den bestilte middag på landsbygården ”Rokyne”. Men det til trods, ventede et helt orkester med musik, og flot pyntede borde os, og en lækker middag blev serveret til fuld musik. Vi fik alle et håndlavet lys af bivoks, som de selv havde lavet. Det resulterede i lidt sen hjemkomst til hotellet, men vores dygtige chauffør nåede det lige inden for reglerne vedr. køretid.
18.06.2014.
I dag var der tid til at se lidt af byen, Vi besøgte en stor markedsplads ”Gariunai”, hvor der var mulighed for, at handle lidt, der blev også ca. 1 time til at besøge et storcenter ”Akropolis” i Vilnius. Deres specielle trækplaster var et stort vandfyldt rør, der gik gennem 2 etager, med flotte koraler og heri svømmede et par hajer og andre store fisk. Men ellers lignede det de centre, vi har herhjemme.
Efter frokost kørte vi ca. 160 km. til Kedainiai Her mødtes v i med frivillige i ”Sankt.Jurgio” kirke, en kristen menighed, der tidligere har modtaget og fordelt ting, vi har sendt til Litauen. Modtagelsen her var også meget hjertelig, med harmonika musik og sang. Der var dækket op med kaffebord i deres menigheds hus, og de underholdt med sang og musik.
Bag efter besøgte vi deres smukke kirke, hvor de sang for os, og vi kvitterede med at synge nogle danske salmer, det var en utrolig smuk oplevelse.
Efter dette blev bilen tømt for hvad vi havde tilbage af dyner, puder, rollatorer, tøj, Lego m.m.
Vi har senere fået oplyst, at alle tingene blev udleveret til 16 familier.
19.06.2014.
Den sidste dag brugte vi på besøg i Vilnius og omegn .
Den gamle by i Vilnius, har et af de største overlevende middelalderlige bycentre i Østeuropa. Vilnius´ historiske centrum var det politiske centrum i storfyrstendømmet Litauen. Fra 1200-tallet til slutningen af 1700-tallet havde Vilnius stor indflydelse på den kulturelle og arkitektoniske udvikling i en stor del af Østeuropa. Trods invasioner og delvis ødelæggelse, har den gamle bydel bevaret en imponerende samling af gotiske, renæssance, barok og klassiske bygninger, den middelalderlige byplan og de naturlige omgivelser. Vi spadserede op gennem den gamle bydel, med markedsplads, og nød det fine vejr og de gamle bygninger.
Ved domkirkepladsen lå den imponerende Domkirke, det er den vigtigste romers/katolske kirke i Litauen. Den var ligesom de andre kirker, vi havde besøgt, overdådigt udsmykket med store skulpturer, relieffer, smukke kalkmalerier og et imponerende stort orgel.
Midt ii Litauens hovedstad Vilnius, ligger en bydel, en udbryderrepublik, der for 11 år siden uden kamp og ballade erklærede sig for uafhængig. Uzupio hedder stedet, som er et fristed med egen præsident, regering og forfatning. Og de erklærede sig selv selvstændig i 1997. Navnet betyder ”på den anden side floden”. Uzupio afgrænses på de tre sider fra den gamle bydel af floden Vilnia. Kvarteret er kendt som kunstnerkoloni,
Efter frokost kørte vi til højeste punkt Subaciaus højen, for at nyde panoramaudsigten over byen.
Derefter kørte vi til Trakai, ca. 25 km. fra Vilnius. Byen er en af Litauens tidligere hovedstæder, og ud over flere seværdigheder med det østlige Europas eneste rigtige vandborg i spidsen, er området omkring Trakai meget naturskønt. Vandborgen er det centrale bygningsværk i byen. Den er opført fra 1300-tallet midt i det store smukke søområde, som den selv er fuldstændig omgivet af. Byggeriet blev igangsat af storhertug Kestutis, der flyttede sin residens hertil, og dermed blev landet regeret herfra. Borgen blev udbygget i flere faser og både forstærket som fæstning og som slot i 1400-tallet, hvor vandstanden i søen var flere meter højere end i dag, hvilket gjorde borgen mere beskyttet
Godt trætte kørte vi tilbage til hotellet for at nyde den sidste aften sammen med vores tolk.
20.06.2014.
Så starter turen hjem gennem det smukke Polske landskab.
På turen ud besøgte vi landmand Juric, og på hjemturen besøgte vi så hans kammerat Jacek Marcizewski. Jacek er uddannet mekaniker og var bestyrer på en tankstation med 24 timers vagt, han kunne så spare dage sammen til at besøge Danmark . Her købte han brugte landbrugsmaskiner, og fik dem hjem til Polen. I starten stod han på sin bedstefars gårdsplads, reparerede og solgte dem. Det startede for ca. 18 år siden. For ca. 10 år siden købte han et stykke jord, 2 år senere byggede han værksted og har nu 7 ansatte og en virkelig god forretning. Men i de 18 år er størstedelen af tiden, energien og overskuddet blevet brugt her. Det viser, at der også her, ved flid og fornuft, kan bygges nyt op. Det var en god oplevelse.
Vi kørte så videre en god oplevelse rigere, og kørte til Motel Picaro i Polen hvor vi fik aftensmad og overnattede.
21.06.2014.
Vi fortsætter hjemover, og overnatter igen på Hotel Everest i Wegrow.
22.06.2014.
Turens sidste etape gik gennem Tyskland. Vi holdt en lille pause ved grænsen, hvor vi fik handlet, og fik lidt forfriskninger. Turen sluttede som den begyndte ved gården i Herborg. Vi var trætte efter den lange tur på 4.658 km., men meget rige på gode oplevelser, og et dejligt minde.
En stor tak til næstformand Bent Kristensen for det gode arrangement og til Edita Tavoriene for de dejlige dage hun havde tilrettelagt i Vilnius, og til formand Jens Rabjerg der var med til at samle alle de dejlige mennesker, der var med til at gøre turen til noget særligt.
Hilsen Inger